TillTop

NATUR OG GOLF

Naturen i samspil med golf


Hvis ikke golfspillere skulle bekymre sig om den natur vi tilbringer så megen dejlig tid, hvem skulle da?

Smørum Golfcenters overordnede Naturplan.
Den overordnede strategi i SGCs pleje af græstæppet er nu fastlagt og i Storbritannien bliver vor bane fremhævet som en af ædleste, i hvad man nu helt almindeligt kalder ”The Danish Model” inden for greenkeeping. Næste trin på banen bliver at få sat system i omgivelserne på banen i forsøg på at skabe mere natur.
Smørum Golfcenter modtog i 2005 tilskud fra Direktoratet for Fødevareerhverv til udarbejdelse af en naturplan.

Det er meningen at planen skal danne grundlag, for at de fremtidige omgivelser på vor golfbane bliver af høj æstetisk værdi, og at naturen får lov til at udvikle sig i en retning, hvor man som spiller kan få endnu flere oplevelser af liv fra fugle, dyr, insekter og en stor variation af vilde blomster.
Planen, som bliver udarbejdet i samarbejde med konsulenter med stor viden om naturens samspil, vil indeholde en vand-, overdrev og beplantningsplan. Målet er at skabe attraktive biologiske korridorer og nicheområder mellem golfhullerne. 

SGC vil løbende orientere omkring planens tilblivelse/indhold og igangsættelse over de kommende år. Som foreløbig orientering er der på centeret lavet en lille udstilling, som skal forklare lidt om grundprincipperne i naturplanen, herunder små historier af kulturel og historisk betydning for området omkring golfbanen.
Som et konkret resultat og symbol for naturplanen erhvervede Smørum Golfcenter sig i 2006 Danmarks førstefødte urokse fra Holbæk Naturpark. Det er siden blevet til en lille flok på op til 8-10 dyr. Siden 2008 er der kommet 2 kalve til om året.

Uroksens symbolske værdi består i, at den natur SGC prøver at tilstræbe ligger 5000 år tilbage i tiden, i en periode hvor naturens dynamik og diversitet var på sit højeste. Uroksen er siden hen uddød på kloden, men en tysker satte sig i 1930'erne sig for at fremavle et lignende dyr ved at krydse 7 forskellige kreaturer. Det er en af efterkommerne af dette avlsarbejde vor tyrekalv er et resultatet af. Desværre er det jo sådan, at god natur er et almindeligt led i evolutionen og derfor tager tid. Vi der færdes her i dag, vil formodentlig kun komme til at se brudstykker af det endelige resultat af naturplanen, men selv i disse brudstykker skulle der være masser af attraktioner. Om ikke andet må vi glæde os over, at vores børn og børnebørn en dag vil kunne få en ualmindelig oplevelse på golfbanen her i Smørum. Elementer af naturplanen vil også berøre spillet på golfbanen, men på en måde så den spillemæssige oplevelse forhåbentlig bliver endnu større.

"The Danish Model"
Ved de britiske greenkeeperes årlige seminar i januar 2006, var to dage sat af til foredrag og debat om "den danske model" i green¬keeping. Grundet at man også på de kanter, mærker stigende krav til miljøtilpasset pleje af golfbaner og som et ønske fra R&A, har man rettet øjnene mod Danmark. Herhjemme har en række baner, blandt andet SGC, rettet sin pleje mod mindre miljøbelastende græssorter. I materialet der blev udleveret til de 270 tilhører, var blandt andet et eksempel med SGCs pleje-program og strategi. Forskere, konsulenter og greenkeepere fra de største baner i Storbritannien var blandt tilhørerne, og udviste stor interesse for hvad der sker i Danmark.
 

Du kan læse den omtalte artikel her. 

.

Vildokser som banepleje

Balder d. 1. af Smørum


Balder den 1.Balder kommer fra Holbæk Naturpark, og er den først danskfødte vildokse. Han er i Smørum "ansat" til at pleje naturen.

Hvis vi mennesker i årtusinder ikke havde påvirket landskabet, ville man i dag kunne se kronhjorte, vildsvin, rådyr, bison, vildheste, elge, dådyr, bjørne, bævere og ulve samt ikke mindst urokser.
Man mener at uroksen opstod i Indien i Ældste Stenalder for omkring 2. mio. år siden. Fra Indien vandrede den for omkring 250.000 år siden over Mellemøsten til Europa. Efter istiden sammen med genindvandringen af de europæiske skove var uroksen det talrigeste store pattedyr i Vest- og Nordeuropa.

I det mellemeuropæiske naturlandskab havde de store planteædere, heriblandt uroksen, en ganske betragtelig indflydelse på vegetationen. I mange områder skabte de enormt rige livsrum, som var medvirkende til skabelsen af en mosaik af skov og åbent land.
Vegetationen blev i kraft af deres græsning meget varieret og holdt i en naturlig balance. På samme måde som ulven er forfader til hunden – kan man betragte uroksen som stamformen til en stor del af de europæiske kvæg der findes i dag.

Det tidligste billede af mennesker i Danmark er en tegning ridset ind i en urokseknogle. Knoglen, der er fundet i en mose ved Jystrup nær Ringsted, er ca. 10.000 år gammel. I runealfabetet optræder uroksen, da den giver ophav til runen Ur, der bl.a. betød "oprindelig", "utæmmet” mm.
Uroksen levede i Danmark frem til omkring 500 f.Kr. Den sidste oprindelige urokse i verden blev skudt i Jaktorów-skoven i Polen i 1627. Omkring 1920 i Tyskland, begyndte de to brødre Heinz og Lutz Heck direktører for henholdsvis Berlins og Münchens Zoologiske haver at genskabe uroksen ud fra eksisterende tamkvæg. Karakteristisk for Heckkvæget er lange horn, men racen er også meget hårdfør og har en god vinterpels. Heck-kvæg er dog ikke så store som de oprindelige urokser. I dag krydses de derfor med andre racer for at komme endnu tættere på.
 

.

Natur og miljø

Smørum Golfcenter ønsker, at sine gæster har en oplevelse der rækker udover golfspillet på banen. Vi arbejder derfor målrettet på at etablere et stykke kvalitetsnatur, hvor målsætningen er diversitet for planter og dyr.

Dette arbejde pågår løbende med en langstrakt strategi, der sikre at processen indfinder sig så naturligt som muligt.

Vi vil også gerne sikre at kunderne er trygge ved at spille på anlægget. Vores miljøredegørelse fortæller de grundlæggende principper og ideer for golfbanen og centerets drift.

 

En golfbane er også en arbejdsplads med vidtstrakte hensyn til regler og lovgivning i mange afskygninger. Siden 2005 har SGC udarbejdet grønt regnskab, der redegør for vores resurse forbrug. Disse regnskaber bliver hvert år sendt til DGU og Egedal Kommune

 

Hent Grønt regnskab 2005

Hent Grønt regnskab 2006

Hent Grønt regnskab 2007

Hent Grønt regnskab 2008

Hent Grønt regnskab 2009

Hent Grønt regnskab 2010

 

 

    

 

Miljøredegørelsen har 100 sider og er meget omfattende!!.

.

Banepleje

115 millioner huller i greens!

 

De færreste golfspillere gør sig tanker om greenkeepernes aktiviteter, udover de som relaterer sig til klip af græsset. I artiklen her vil vi prøve at redegøre for nødvendigheden af de, blandt spillerne, mindre populære arbejdsgange og hvorfor det skulle være nødvendigt hvert år at påføre greens 115.500.000 (læs: 115 millioner 500 hundredetusinde) prikkehuller, ca. ligeså mange i forgreens og tees og 252.000.000 (læs: 252 millioner) prikkehuller i fairways.

 

Smørum Golfcenter arbejder målrettet på at passe specifikke græssorter, som udover en sublim spillekvalitet også imødekommer krav fra lovgivning og samfundsforhold om at reducere gødning-, vand- og pesticidforbruget. Ukrudtsgræsser (i golfbanesammenhæng) forekommer overalt i vor natur, og for at konkurrere med disse, prøver vi at skabe betingelser som tilgodeser vores ønskegræs, Rødsvingel. Det gøres ved f.eks. luftning, henholdende vand- og gødningstilførsel, samt eftersåning. Greenkeeperens fjende nummer 1 - Poa Annua - eller populært kaldet et-årig rapgræs, er en af de mest almindelige planter på hele kloden, og i almindelig vækstjord findes dens frø i op til 35000 stk. pr. m2. På golfbanen spredes den primært via dæk fra maskiner og trolleys, golfspillernes sko og vinddrift.

 

De fleste golfgreens verden over domineres af Poa, og den kan som sådan danne baggrund for en udmærket spillekvalitet. Den har dog en række uhensigtsmæssige egenskaber i form af større krav i tilførsel af vand og gødning, ringe sygdomsresistens, som til følge kræver højere pesticid input. Hvis brug af pesticider ikke er muligt, er skaderne som regel så omfattende i perioden fra oktober til maj, at spillekvaliteten på banens greens, tees og fairways forringes væsentligt. Et-årigt rapgræs har en fantastisk overlevelsesevne, bl.a. i kraft af, at den stort set hele året er i stand til at producere frø, endog ved meget lave klippehøjder (f.eks. på greens). Dette kan i perioder give en meget ujævn putteflade

 

 

Den vigtige prikning

 

Som golfspiller tænker man selvfølgelig ikke meget over dette. Udover en kvik-hook eller et shank er en golfspillers værste mareridt når greens, eller andre dele af banen, bliver prikket eller topdresset. Ikke desto mindre er disse to arbejdsgange noget af det vigtigste i baneplejen, og bør blive foretaget uanset hvilken græssort, eller vækstlagstype, man er i besiddelse af.

 

I kraft af, at Smørum Golfcenter har et kvalitetsprodukt som vækstlag (vækstlaget er de øverste 30 cm. som planternes rødder vokser i) på greens, er vi i stand til at slippe af sted med at prikke 2-3 gange om året. I denne forbindelse eftersår vi områderne, der er behandlet, men prikningen er primært til forebyggelse af ophobning af organisk materiale, dels for at modvirke komprimering fra spillere og maskiner,dels for at forbedre luftudveksling mellem vækstlaget og den fri luft. Vi er selvfølgelig vidende om, at det er forbundet med gener for spillet, når udførrelsen af dette arbejde foretages, samt i en kort periode herefter. Jeg kan dog ikke understrege tydeligt nok, at alternativerne til at arbejdet udføres, er langt værre i form af generelt dårligere spillekvalitet, og helt sikkert væsentligt kortere spillesæson. Ligeledes bliver golfsporten også nødt til at tage vare om sit omdømme i det omkringliggende samfund. Den almindelige borger er stadig i den tro, at golfbanepleje handler om et ukontrolleret stort vandingsforbrug, jævnlig kvælstofgødskning og ugentlig sprøjtning med pesticider. De færreste er f. eks. ikke vidende om, at i 95 % af tilfældene, hvor vi er ude med vores sprøjte, er indholdet til gødningsbrug uden væksteffekt for planter og omgivelser.

 

Information vil fjerne dårligt omdømme

 

Branchen står over for en stor opgave i at informere interesseorganisationer som Danmarks Naturfredningsforening og menigmand om de faktiske forhold omkring pleje af golfbaner. Hvis dette ikke lykkes får man aldrig brudt det vedvarende dårlige omdømme golfbaner på uretfærdig og fejlagtig vis ikke har kunnet slippe af med. Vi bliver selvfølgelig også, som ansvarlige baneplejere, nødt til at følge samfundets strømninger og tilpasse os forholdene og der er sket kollosale forbedringer de sidste 8-10 år. Smørum Golfcenter vil selvfølgelig stå i forreste linie på dette felt og stadig prøve at levere et førsteklasses spilleunderlag.

 

Af Per Rasmussen,
Chefgreenkeeper 

.

Greenkeeper

Greenkeepere er det personale, der er ansat til at passe golfbanen. Arbejdet som greenkeeper er alsidigt, men har udgangspunkt i en grundforståelse af biologien og naturens processer, selvfølgelig med hovedvægt på græsserne, heraf i særdeleshed de kultur græsser der bliver udsået på golfbanen.

Greenkeeperen skal præsentere golfbanen, så den er i overensstemmelse med de golfregler og krav der udstikkes af Royal & Ancient Golfclub of St Andrews.
Han skal have en god forståelse for golfspillets ide og strategi for at skabe de bedste forudsætninger for en retfærdig afvikling af spillet, der gerne tilgodeser den dygtige og tænkende golfspiller, ligesom han skal have forståelse for landskabelig æstetik og udvikling.

En golfbane på 18 huller har i Danmark typisk mellem 5-8 ansatte, men der kan være stor forskel på midler og driftsøkonomi. Der er typisk ansat en chefgreenkeeper eller course manager, der er ansvarlig for banens præsentation og spilbarhed, og som har den direkte kommunikation til anlæggets ledelse.
Ofte er det også chefgreenkeeperen der har den direkte kontakt til myndigheder, hvorfor viden om en lang række regler og lovkrav gældende det åbne land er nødvendige, herunder selvfølgelig også miljø- og arbejdsmarkedsloven.
Danmark har typisk færre ansatte til pasning af banen end lande vi ellers sammenligner os med og i USA og Sydeuropa vil det ikke være unormalt med 20-30 greenkeepere på en 18 hullers golfbane.
Uddannelsen af greenkeepere sker på 2 AMU centre i henholdsvis Brovst og Roskilde.

SGC's greenkeeper vil ved lejlighed udkomme med information og artikler der vedrører greenkeeping og arbejdet på Smørum Golfcenters anlæg.