TrackMan The Game

 Få 30 minutter til TrackMan The Game - GRATIS!

De fleste golfspillere idag kender til, eller har i hvert fald hørt om, TrackMan. Radaren, som alle de gode tourspillere bruger til at optimere deres træning, og værktøjet, som ved en clubfitting hurtigt og nemt fortæller spilleren hvilket udstyr, han vil opnå de bedste resultater med. Og nu er TrackMan så klar med en videreudvikling af det populære system: TrackMan The Game.

The Game er en vaskeægte verdensnyhed, som kun findes i 5 forskellige golfklubber i hele verdenen! Derfor er vi i Smørum Golfcenter stolte af, som det eneste golfcenter i Danmark, at kunne tilbyde vores kunder TrackMan The Game!

The Game er et enestående koncept, som indeholder både det underholdende og det seriøse aspekt i din golftræning. The Game består af tre overordnede dele - Games, Shot Analysis og Compare Clubs. Alle tre elementer tager udgangspunkt i en række targets på Driving Range - fem nummerede targets i forskellig afstand fra udslagsbåsen samt to hvide pæle, der markerer en fairway til brug ved drives.

Games

Games-delen indeholder 8 sjove spil, som er med til at øge effektiviteten og underholdsningsværdien i træningen. Hele vejen igennem de 8 spil scorer man point, alt efter hvor tæt på det pågældende target man slår. Scoringszonerne omkring hver target afgør din score på det  pågældende slag: eagle (-2), birdie (-1), par (E), bogey (+1), double bogey (+2) eller triple bogey (+3).

TrackMan The Game

18/18
Hovedspillet hedder 18/18 - 18 huller på 18 minutter. Der slås tre slag til hvert nummeret target afsluttende med tre drives mod - eller helst i mellem og forbi - de to hvide pæle.

18/18 Quick Play
I 18/18 Quick Play vælger spilleren selv, hvilket target der skal slås til.

finder TrackMan selv ud af hvilket target, der er målet, og giver scores derefter. Spillet er slut, når spilleren har slået 18 slag. Drives er ikke inkluderet i 18/18 Quick Play.

9 Shots (til target 1, 2, 3, 4 eller 5)
Spilleren vælger et af de 5 nummerede targets, og slår 9 slag dertil.

9 Drives
Spilleren slår 9 drives til den imaginære fairway, der er markeret med de to hvide pæle. Målet er at slå langt og lige - dog hellere lige end langt.

Shot Analysis

 TrackMan The Game

Shot Analysis er den oprindelige TrackMan applikation, som tourspillere, golfinstruktører, og kølle- og boldfabrikanter over hele verden benytter til træning, undervisning og udvikling af nye produkter. Med TrackMan Shot Analysis får du alle de vigtige detaljer om dine slag, som kan gøre dig til en bedre golfspiller. Med Shot Analysis kan du finde den præcise carry længde og total længde med hver kølle/jern i baggen, som er uvurderlig viden, hvis du skal blive en god golfspiller. Du kan også lave en gapping-analyse af hele sættet, så du altid ved hvor stor forskel der er på at slå et 6-jern eller et 7-jern - og selvfølgelig mange andre ting. Shot Analysis er værktøjet, der kan hjælpe dig til at lære alle detaljer i din træning, og dermed forbedre dit golfspil.

Hvad dækker begreberne ball speed, spin rate og landing angle over, og er det godt eller skidt at have en høj launch angle, meget spin og en lav spin axis? Læs folderen om TrackMan Data (pdf-fil åbner i et nyt vindue), som du også kan hente i shoppen, og lær at forstå de forskellige værdier. Folderen gør det også nemt, at sammenligne dine egne TrackManværdier med proerne fra både PGA og LPGA Touren.

Compare Clubs

TrackMan The Game indeholder også funktionen Compare Clubs, som hjælper dig med at finde det bedste udstyr til lige præcis dit sving. Du kan sammenligne op til fire køller/jern (f.eks. tre forskellige hybridkøller), og efterfølgende hurtigt og overskueligt se, hvilken kølle der giver de bedste resultater indenfor værdierne carry længde, total længde, sideafvigelse og dispersion (spredning). 

TrackMan The Game

Ligesom det er tilfældet med dine resultater fra de otte forskellige spil i TrackMan The Game, kan du på www.mytrackman.com efteranalysere alle dine data fra Shot Analysis og Compare Clubs. Du kan også nærstudere de mange leaderboards, og se om du kan holde førstepladsen måneden ud.

 TrackMan The Game

For at kunne benytte sig af alle de ovenstående træningselementer i TrackMan The Game, skal man oprette en gratis profil på www.mytrackman.com. Ved oprettelse af en profil, sætter TrackMan automatisk 30 gratis credits (1 credit = 1 minuts spil på The Game) ind på kontoen, så du kan spille gratis den første halve time. Når de 30 credits er brugt, kan kontoen igen fyldes op med en af de 8 portioner credits, du kan købe i shoppen. Klik her for priser på credits.

Hvis du har spørgsmål om TrackMan The Game, eller blot ønsker at prøve kræfter med dette enestående træningsremedie, kan du enten spørge personalet i shoppen, eller fange en af vores TrackMan The Game ambassadører på rangen. Du kan genkende dem på deres TrackMan The Game t-shirts. De vil typisk være at finde i båsene omkring The Game (bås 3, 4, 5 og 6 på Smørum Golfcenters Driving Range) i de travle besøgsperioder, og vil kunne hjælpe dig i gang med TrackMan The Game. Du er selvfølgelig også altid velkommen til selv, at give dig i kast med den spændende og udfordrende verdensnyhed. God fornøjelse.

The Game er tilgængeligt i shoppens åbningstid.

 

© 2009 Smørum Golfcenter